Lactobacillus Rhamnosus GG

Lactobacillus rhamnosus GG er en bakterie, der tilhører den normale tarmflora. Bakterien er til dato den bakterie, der er mest anerkendt for sin probiotiske virkning, og som er dokumenteret i flest kliniske undersøgelser.

Hvordan virker et probiotikum?

For at kunne virke som probiotikum skal en mikroorganisme være i stand til følgende:

Hænge fast, overleve og formere sig

Lactobacillus Rhamnosus GG er i stand til at hæfte sig fast til cellerne i for eksempel tarmen, blive der gennem længere tid og formere sig. De fleste probiotiske organismer er ude af stand til at blive "hængende" i tarmen og udskilles derfor som regel indenfor få dage efter indtagelse. Lactobacillus Rhamnosus GG kan overleve de stoffer, som for eksempel mavesyre og galde, der slår de fleste udefrakommende mikroorganismer ihjel.

Skabe balance

Lactobacillus Rhamnosus GG kan skabe balance i mikrofloraen i værtsorganismen. Mikrofloraen er i balance, når mikroorganismerne i tarmen har en sammensætning, der fremmer tarmfunktion og fordøjelse.

Være uskadelig

Lactobacillus Rhamnosus GG kan ikke fremkalde sygdom. Den er hverken kræftfremkaldende eller kan bevæge sig ind i værtens væv og dermed fremkalde infektion.

Lactobacillus Rhamnosus GG indeholder ikke resistensgener i sit arvemateriale, det er vigtigt på grund af faren for, at de kan blive overført til skadelige mikroorganismer.

Effekten af Lactobacillus rhamnosus GG er veldokumenteret ved doser 109-1011 CFU (colony forming units) 1 til 2 gange om dagen. Det er essentielt for effekten at Lactobacillus rhamnosus GG gives i tilstrækkelige høje doser.

Uønskede virkninger

Uønskede virkninger ved langtidsindtagelse af Lactobacillus rhamnosus GG er ikke registreret i videnskabelige undersøgelser, og der er ikke rapporteret om komplikationer. Indtagelse af Lactobacillus rhamnosus GG må generelt antages at være uden risiko.

 
 

Udviklet af Halkjær Design
PharmaForce ApS • Bentsensvej 24B • 4330 Hvalsø • Tlf.: 70 27 27 47